Vælg dit våben

<h1> Vælg dit våben </h1> Ved foden af de gamle bjerge ligger landsbyen, Sumpsted. Den er opkaldt efter den ildelugtende mose tæt ved. I de tidlige morgentimer ligger mosekonens bryg mellem byens små træhuse. Byens vagter gaber søvnigt. Alt ånder fred og ro. Pludseligt brydes stilheden af et skrig. Ud af morgendisen kommer et frygteligt uhyre styrtende med åbent gab og sylespidse tænder. Fra dens skællede ryg strækker sig to vinger, dens lange hale slår ud i luften og splintrer et træ. En drage! Byvagterne kalder alarm og ringer med advarselsklokkerne. Snart står halvdelen af landsbyens tage i flammer. I udkanten af landsbyen ligger et beskedent hus. Det er ikke til at se, at her bor byens heltelærling, Jarkan. Hans læremester vækker ham. ”Byen er under angreb!” Jarkan gnider sine trætte øjne. ”Hvad sker der?" ”En drage! Du må redde landsbyen!” [[”Øjeblikket jeg har ventet på, er kommet! Jeg vil redde landsbyen fra det skrækkelige uhyre!”->vælg dit våben]] eller [[”En drage? Aldrig i livet! Jeg lister af imens folk er optaget.”->vil ikke hjælpe landsbyen]]

Jarkans læremester ser underligt på ham og presser sine læber sammen til en tynd streg. Langt væk kan de høre landsbyens indbyggere skrige, imens dragen hærger i gaderne. ”Er du sikker, Jarkan? Du har trænet hele dit liv til at blive en helt og nu har du chancen?” [[”Jeg har skiftet mening. Hellere en levende kujon end en død helt. Ses!”->dragen dræber alle i byen]] eller [[”Du har ret. Byens folk har brug for mig.”->vælg dit våben]] (set: $ikkehint to 1)

Jarkan pakker i al hast sine få ejendele og sniger sig ud af byens østlige port. Længe efter han er kommet ud af byen kan han høre folkenes skrig, og endnu længere endnu kan han se røgen fra ilden, der brænder sig igennem hele byen. Da solen går ned bag bjergene samme aften er byen brændt ned til grunden og Jarkan er den eneste overlevende. Slut. [[(Start forfra)->Start]]

Jarkan og hans læremester, Grob, haster ind i våbenkammeret. ”Hvis du skal bekæmpe dragen, må du vælge dit våben med omhu,” belærer Grob. Jarkan ved ikke meget om at bekæmpe drager og han stirrer fortvivlet på sværd, bue og pil og en magisk stav. Med sværdet er han nødt til at komme helt tæt på dragen, men det kan måske være en fordel, hvis han hurtigt kan komme ind under bugen. Derfra bliver det sværere for dragen at nå ham. Hvis han altså kan nå derhen inden han bliver grillet af dens flammer. Med buen og pilene kan han angribe på afstand, endda længere væk en dragens ild kan nå. Men hvor hurtig er en drage, og når den frem før han kan nå at lave en fuldtræffer? Den magiske stav kan hjælpe ham med at kaste magtfulde besværgelser, men måske er dragen selv så magisk, at den kan modstå den slags angreb? (if: $ikkehint is 0)[ Grob hoster usikkert og siger: ”Jeg har engang i tidernes morgen set et maleri af legenden om Dina Dragedræber. Hun var afbilledet med et mægtigt sværd. Om det bare var kunsternes fortolkning ved jeg ikke.”] [[Grib sværdet – en ægte helt kæmper med sværd!->sværd]] [[Brug buen og angrib dragen fra afstand!->bue]] [[Med magi skal magi fordrives – grib staven!->stav]]

Jarkan griber sværdet og styrter ud i gaderne i retningen af skrig og skrål. Dragen er enorm og tramper huse i stykker, som var de sandslotte. Hostende i den tætte røg nærmer Jarkan sig dragen, der har travlt med at brøle og spy ild. Først i sidste øjeblik får den øje på helten, der kaster sig ind under dens bug og banker sværdet opad. Dragen kaster sig til side og undgår med nød og næppe sværdet. Rasende skriger den og vender sig mod det lille menneske med sværdet. Jarkan kommer op at stå i en rullende bevægelse, men dragen er hurtig. Den løfter sin fod for at mase den lille, irriterende person, men stopper midt i sin bevægelse, da en mærkelig lyd afbryder den. Det er råbet fra hundrede landsbyboer, der alle angriber på samme tid. Opildnet af Jarkans heltemod, har landsbyboerne samlet deres sparsomme våben og angriber alle som en. Pile kommer flyvende fra alle sider, nogle sætter sig mellem dragens skæl, og spyd flænger dens vinger. Folk springer på den fra tage, fra jorden, ja hvorfra de nu end kan nå den. De har økser, sværd, hammere, hvad som helst. Dragen er forvirret og ved ikke, hvor den skal rette sin opmærksomhed hen. Jarkan vinder tid og klatrer op på et hustag. Med et brøl springer han ud i luften med hævet sværd og borer det ind i dragens hjerte. Uhyret styrter om og er død inden den rammer jorden. Landsbyboerne jubler og hylder Jarkan som den helt han er. Slut [[(Start forfra)->Start]]

Jarkan fylder sit pilekogger og løber ud i byen. Det er ikke svært at finde dragen, den rager op over landsbyens huse, som den kvaser under sine fødder. Ilden fra dens gab raser igennem byen og skaber en tyk røg. Omkring ham løber landsbyboerne rundt i blind panik, der er ingen tid at spilde. Jarkan klatrer op på det nærmeste tag for at få en bedre vinkel. Han lægger den første pil på strengen og sender den af sted imod uhyret. Den preller af på dragens skæl og efterlader ikke så meget som et lille mærke. Jarkan prøver med en ny pil og denne gang rammer han dragens ene vinge. Dragen vender sig rundt for at få øje på irritationskilden og Jarkan når at sende et par pile mere af sted inden de gule øjne låser sig fast på ham. I et par kæmpeskridt træder dragen hen imod ham og kvaser både huse og mennesker på sin vej. Desperat spænder Jarkan buen igen og skyder ind i dragens gab, der sænkes mod ham – pilen rammer en tand og flyver ud af munden igen uden at gøre skade. De spidse tænder er alt, alt for tæt på, men inden de gennemborer ham, ser han ilden komme buldrende i svælget på dragen, inden flammerne vælter ud og brænder ham til aske på et splitsekund. Da solen går ned bag bjergene samme aften, er Sumpsted brændt ned til grunden sammen med alle dens indbyggere. Slut. [[(Start forfra)->Start]]

Drager er magiske væsener og skades nok ikke af fysiske våben. Jarkan vælger den magiske stav og løber ud i gaderne for at komme sin by til indsætning. Dragen brænder, stamper og brøler sig vej igennem landsbyen, og indbyggerne aner ikke deres levende råd. Jarkan stiller sig op midt i kaosset og begynder at påkalde magien. Før han når at bruge magien til et angreb, vender dragen sig pludseligt imod ham, det er som om den kan fornemme magien hos ham. ”Jamen, hvad har vi her?” spørger dragen med en rungende røst. Den er helt stoppet med at angribe og ser nu på Jarkan som en kat ville se på en mus. Jarkan bider tænderne sammen og fortsætter med at påkalde magien, snart er han har han nok til at angribe dragen, der fortsat kigger fornøjet på ham. ”Leger du med magi?” brøler dragen og kommer med en forfærdelig lyd som viser sig at være latter. Jarkan samler al sin magi og sender en magisk frostkugle mod dragens gab for at slukke dens ild for altid. Dragen åbner velvilligt gabet og sluger frostkuglen som var det et stykke slik. Den slikker sig endda om munden. ”Tåbelige små mennesker.” Det er det sidste Jarkan hører, før dragen farer frem og sluger ham i én mundfuld. Da solen går ned bag bjergene samme aften, er byen og alle dens indbyggere brændt ned til grunden. Slut [[(Start forfra)->Start]]