Cases

Tekst til video - undertekster og manuskripter

Rasmus Boldt

Video- og fotograf

www.rasmusboldt.dk

Det manglede kunden

Video- og fotograf Rasmus Boldt laver blandt andet videoer til sociale medier for sine kunder. For at få sit budskab mere klart ud og have noget at støtte sig til, efterspurgte en af hans kunder et manuskript baseret på hendes egne tekster. Desuden skulle videoerne efterfølgende have undertekster, da det giver de bedste resultater på sociale medier.

Sådan løste jeg det

Ud fra Rasmus Boldts kundes egne tekster, skrev jeg talemanuskripter, der fik hendes budskab klart igennem og samtidigt passede i længden til de antal minutter, videoen skulle vare. Kunden var rigtig glad, da teksten havde hjulpet hende under optagelse.
Efterfølgende skrev jeg undertekster i SRT-format til videoerne.

Opsætning af e-bog - hjælp til grafisk layout og design

Dorte Lensfelt

CEO, forfatter, mentor, speaker og mor til tre fantastiske drenge.

www.houseoftalents.dk

Det manglede kunden

Selvstændig iværksætter Dorte Lensfelt fra House of Talents, havde brug for at få lavet et lækkert layout på sin nyskrevne e-bogsguide. Dorte havde en klar målgruppe og vidste, hvilken vibe hun gerne ville ramme med sin guide. Derudover ønskede Dorte også at få læst korrektur og få input til formuleringer.

Sådan løste jeg det

Ud fra Dortes ønsker og indhold, satte jeg e-bogen op, så den både føltes og så indbydende, lækker og professionel ud. Det var vigtigt for mig, at e-bogen visuelt afspejlede den viden og faglighed, som teksten var skrevet med.

Særligt vigtigt var det at opsætte øvelser og guides, så de var overskuelige og indbydende. Jeg hjalp også Dorte med at få formuleret øvelserne, så de var helt tydelige i formulering og udformning.

Sociale medier - facebookkampagne

Klubben er efterfølgende fusioneret med en anden klub, hvorfor links til hjemmeside og Facebook ikke findes mere.

Det manglede kunden

En nyopstartet kampsportsklub ønskede at nå ud til flere i lokalområdet og fortælle om deres træningstilbud til børn og familier. Helt konkret ønskede de flere følgere på deres Facebookside og flere deltagere til deres arrangementer.

Sådan løste jeg det

Jeg sammensatte en Facebookkampagne med opslag, enkelte annoncer og begivenheder under en fælles overskrift. Annoncer og indhold var rettet mod klubbens målgruppe: Lokale børnefamilier med børn i aldersgruppen, som klubben tilbød hold. Jeg satte fokus på klubbens særlige tilbud til familier om at træne på samme hold, og at reklamere for klubbens Åben Hus-dag for både nysgerrige og medlemmer. Allerede inden kampagnen sluttede, havde klubben nået sine målsætninger.

 

Fondsansøgning - projektbeskrivelse

Klubben er efterfølgende fusioneret med en anden klub, hvorfor links til hjemmeside og Facebook ikke findes mere.

Det manglede kunden

Som nyopstartet manglede en lokal sportsklub midler til arrangementer, nyt udstyr og at hverve nye medlemmer. De havde fundet en fond, Toms Guldpulje, som de ønskede at ansøge om midler, men manglede hjælp til at finde den rigtige vinkel og skrive en god projektbeskrivelse.

Sådan løste jeg det

Først satte jeg mig ind i fondens formål, og hvilke aktiviteter, de ønskede at støtte. Så matchede jeg fondens formål med klubbens ønsker og fandt frem til den røde tråd i projektbeskrivelsen. Jeg sammensatte en kampagne til klubben, der indeholdt alt det de gerne ville have midler til og som passede ind i det, som fonden gerne ville støtte. Ud fra klubbens stikord skrev jeg en projektbeskrivelse til deres fondsansøgning og klubben modtog 20.000 kr. fra Toms Guldpulje.

Få skriveguiden
Skriv bedre med 10 nemme skrivetips

og tilmeld dig nyhedsbrevet med tips og tricks til din kommunikation og markedsføring.