fbpx
Track din tid med clockify

Anbefaling: Track din tid med Clockify

Torsdag d. 14. januar 2021

Er du god til at holde styr på din tid? På langt de fleste af mine opgaver aftaler jeg en fast pris på forhånd, men da jeg begyndte at få opgaver ind på timebasis, indså jeg, at jeg havde brug for en nem, hurtig og overskuelig måde at tracke min arbejdstid på. Det duede ikke bare at kigge på uret og sjusse sig til, hvor lang tid jeg havde brugt. Heldigvis faldt jeg over onlineprogrammet Clockify og nu kan jeg ikke undvære det!

Som en lille enkeltmandsvirksomhed er jeg stor tilhænger af programmer, der ikke koster alverden eller ligefrem er gratis. Mange programmer har en gratisversion, men ofte mangler de vigtige funktioner – men det gør Clockify ikke. Med gratisversionen i Clockify kommer du nemlig rigtig, rigtig langt.

I Clockify kan du tracke din tid, for eksempel den tid du bruger på opgaver. Det kan være betalte opgaver, hvor lang tid du bruger på at besvare mails eller noget helt tredje. Du kan kort sagt bruge det til at holde styr på dine betalte opgaver, men også til at strukturere din egen tid.

Programmet er især godt, da det dækker et basalt behov på en nem og brugervenlig måde, men hvis du har brug for flere funktioner, er der også mulighed for at dykke ned i det.

 

Gode grunde til at bruge Clockify:

Hvad kan Clockify?

Du kan både tracke tid i real time eller tilføje opgaver, du har lavet tidligere, men ikke har fået tracket. Stopper du en opgave, er det nemt at trykke start og arbejde videre med opgaven senere.

Programmet giver dig nemt et overblik over, hvor meget tid du har brugt på de enkelte opgaver.

 

Se eventuelt videoen Kom godt i gang med Clockify længere nede, hvor jeg giver en kort introduktion til programmet, så du hurtigt kan komme i gang med at bruge det.

 

Det jeg især er begejstret over, er Clockifys brugervenlighed. Tit oplever jeg, at programmer der kan mere end det basale, bliver svære at navigere i, fordi de basale funktioner er gemt væk i mange indstillinger. Her kan du nemt komme i gang og du behøver kun at klikke rundt i indstillinger, hvis du har behov for flere muligheder. Jeg nævner her nogle af dem.

 

Udover at tracke opgaver, kan du også oprette kunder, projekter og underopgaver til projekterne. På den måde bliver det også et værktøj, som kan hjælpe dig med at strukturere din tid og skabe overblik.

Med fast timepris eller individuel pris på projekter og kunder, får du nemt overblik over, hvor meget tid du har brugt og hvor mange penge du skal fakturere.

I kalenderfunktionen kan du se de opgaver, du har tracket og får et tidsmæssigt overblik over, hvornår du har arbejdet på hvad.

Med teamfunktionen kan Clockify også bruges til at koordinere opgaver ud på flere personer.

 

Det er nemt at gå til og tingene er godt forklaret i selve programmet, så det er bare med at være nysgerrig og undersøge, hvilke funktioner der vil lette arbejdet for netop dig.

Video: Kom godt i gang med Clockify

Nogle gange kan det være en stor mundfuld at give sig i kast med et nyt program, andre gange har man bare behov for et lille smugkig. Jeg har derfor lavet en lille video, der viser, hvordan du hurtigt og nemt kommer i gang med at bruge Clockify.

Vil du gerne have flere anbefalinger til programmer og værktøjer, der kan lette dit arbejde?

 

Så tilmeld dig mit nyhedsbrev, der kommer med små tips og tricks til din kommunikation og markedsføring, og selvfølgelig også giver besked, når der er et nyt spændende blogindlæg.

 

Lige nu får du en skriveguide med 10 nemme skrivetips, når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

 

Få skriveguiden
Skriv bedre med 10 nemme skrivetips

Skriveguide

og tilmeld dig nyhedsbrevet med tips og tricks til din kommunikation og markedsføring.